Kanoudlejning på Gudenåen fra Tørring

Kanoture
på Gudenåen
fra Tørring til Fladbro
For det meste påbegyndes en fler-
dages kanotur i Tørring. Hvor Tørring
Teltplads og Kanoplads i dag ligger startede
Hakon Mielche, rejsebogsforfatter, journalist og
maler, på en kanotur i 1935. Det blev starten på en
omfattende rekreativ kanosejlads på åen som vi kender
den i dag. Til minde om Hakon Mielches igangsættelse
er ved Teltpladsens indgang opstillet en mindesten med
indskriften; "fra Gudenåens kilder til udløbet i Randers
fjord". 14 år efter, i 1949, blev Tørring Kanofart grund-
lagt af Arne Falentin Olesen, der drev sin kanoudlej-
ning i 60 år frem til 2009. Tørring Kanofart er nu
videreført under navnet "Tørring Kanoudlejning
og Kanofart". Normalt stopper kanoturen ved
Fladbro i udkanten af Randers. Men det
er muligt at fortsætte kanoturen
ud i Randers fjord.

Lidt
om Gudenåens historie
Cirka 8 km nordvest for Tørring i Tinnet
krat findes kilden til Gudenåens begyndelse. Ude
ved Tinnet er en vandrerute som fører op til kilden.
Til udløbet i Randers fjord gennemløber åen en
strækning på mere end 160 km.

Vandkraften fra åen
Gudenåens vand har været udnyttet
til vandkraft lige siden munkene ved Foer
Kloster for ca. 800 år siden gravede en cirka
1300 meter lang kanal for at få sat gang i en vand
mølle. Omegnens bønder fik så kornet malet her.
Senere er vandkraften også udnyttet til produktion
af elektricitet. Seks vandmøller, to papfabrikker, én
tricotagefabrik og et vandkraftværk blev det til på
den kun 50 km lange strækning mellem Tinnet Krat
og Klostermølle. Yderligere blev der etableret
vandkraft i Ry, Silkeborg og Tange, hvor det
største vandkraftværk, Gudenåcentra
len, blev indviet i 1921.

Pramdragerne
Gudenåen var også en
vigtig transportvej. Silkeborg blev
til som følge af varetransport via åen. Pa
pirfabrikken i byen blev bygget i 1845. Tømme
ret fra de omkring liggende skove blev flådet ned
strøms. I 1861 blev hjuldamperen Hjejlen slæbt op til
åen med henblik på motorisering af transporten på sø
erne. Det skulle dog vise sig, at de pramme som man i for
vejen brugte, eller kåger som de også kaldtes, var bedre
egnet end Hjejlen. Hjejlen kom så i stedet til at sejle som
turbåd på søerne. Pramfarten på åen kendes tidligere end
1400-tallet. Det var især tørv, senere mursten og mergel,
som i mange år blev transporteret på prammene. Med
Silkeborgs opståen voksede også handelen og kroerne
langs åvejen. Ikke mindst kroerne, da pramdragerne
måtte "Opp mæ a pramm og nier mæ æ dram".
Pramfarten kulminerede omkring 1870
med cirka 200 pramme i fart.

Jernbanen tog over
I 1871 blev jernbanen forlænget
til Silkeborg, hvorefter åvejs transpor
ten begyndte en nedad gående konjuktur. Tegl
værks og mergelgravs industrien fortsatte dog med
at bruge pramme til transporten helt op til 1921, hvor
oprettelsen af Tangeværket satte en endelig stopper for å
vejs transporten. Anlægget af Tangeværket 1918 - 1921
var et kæmpe projekt. Omkring 50 familier blev tvangs
flyttet og mistede deres jord. Endnu flere mistede deres
indtjening, fordi pramfart og laksefiskeri i åen ophørte.
Efter datidens målestok var Tangeværkets elproduk
tion af væsentlig størrelse. Tangeværket kører
stadig. Men el produktionen er minimal
målt i relation til Danmarks sam
lede el forbrug i dag

Fisk i åen
Gudenåen er vandløbet,
hvor man i 70´erne først startede
forureningsbekæmpelse. I dag renses alt
spildevand fra større og mindre byer, hvilket
har givet en stærk forbedret vandkvalitet i åen
i løbet af de seneste år. Der arbejdes intenst på
reetablering af åens fysiske tilstand, så både fisk
i åen og landdyr langs åen igen får egnede livs-
betingelser. Der bliver for eksempel anlagt gy
debanker og udsat fiskeyngel. Der er følgende
fiskearter i åen: Brasen, Regnbueørred,
Ål, Stalling, Aborre, Gedde,
Skalle, Ørred, Sandart,
Bækørred.

Fiskesiden

Mere
under menuen Seværdigheder,
hvor du kan læse lidt om, hvad der kan sés
langs Gudenåen på en kanotur.

Velkommen i Tørring
til næste års kano-sæson, der begynder den 16. juni

Kanotur fra Tørring
Gå til toppen